Universalromantikken handler grundlæggende om at alt er et, grundet denne tanke gør den på mange op med oplysningstidens rationalisme, altså intuition vs logik/fornuft. Henrich Steffen indledte romantikken i Danmark ved sine forelæsninger i 1802-1804, hvor han blandt andre havde Oehlenschläger og Grundtvig blandt sine tilhørere. Her gjaldt, at formen var det formløse, og at det man valgte det regelløse fremfor reglen.
images.jpeg
Monisme/Organismetanken at alt hænger sammen som en enhed:
Her kan man passende finde den tyske naturfilosof, F.W. J Schilling, frem. Ideen bag Schillings naturfilosifi er tænkt som et forsøg på at forene ”erkendelsens mulighed” med Spinozas substans teori man mener at sjæl og legeme er en og samme.
“Naturen er den synlige ånd, og ånden den usynlige natur ("Die Natur soll der sichtbare Geist, der Geist die unsichtbare Natur seyn")” F.W.J. Schelling: Ideen zu einer Philosophie der Natur
“Den universelle ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret,bliver sig bevidst i mennesket og når sin højeste udfoldelse i kunstneren” -F.W.J Schelling
Imellem naturverdenen og åndsverdenen, mellem subjekt og objekt eksisterer der en spejling.
Enhedsanskuelse: Kroppen og bevidstheden udgør en enhed. Alt hænger sammen i en bagvedliggende enhed, en organisme.

Panteisme, kommer af det latinske Pan som betyder allestedsnærværende og Theos som betyder gud. Og dækker ganske enkelt over tanken om at gud findes i alt og er med overalt. Hele tilværelsen er dybt påvirket af det guddommelige, det almindelig menneske er blindt.

I naturen og i mennesket, i filosofien og i videnskaben, i historien og i kunsten gør sig en guddommelig kraft gældende. Naturen tilbedes, ikke fordi gud har skabt den, men fordi gud er i den. Romantikeren ser naturen som en mystisk åbenbaring af verdens sjæl


Billede: Casper David Friedrich: Korset og katedralen i bjergene (1811)