Steen St. Blicher var en dansk forfatter og præst der levede fra 11. brsn_foto.jpg 1782 til 26. marts 1848. Han udgav flere bøger og digtsamlinger, blandt andet Sildig Oppvaagnen og Hosekræmmeren.
Han levede et turbulent liv med alkoholmisbrug, ustabilt ægteskab og problemer med at tilse det faste arbejde. Det eneste stabile holdepunkt i Blicher’s liv var litteraturen – han levede af at skrive, og levede for det. Han var ikke stolt af den periode i hans liv hvor han skrev for Elmquist i læsefrugter, men han var nødsaget til det. Dette turbulente liv kommer sandsynligvis fra barndommen, hvor familiens høje spædbarnsdødelighed medvirkede til at gøre moderen sindssyg. At vokse op i et sådant miljø har givet Blicher det dystre syn på livet.



Blicher havde en dyster skrivestil, ofte med handlingsforløb på den jyske hede. Det karakteristiske for Blichers stil er den bratte overgang – enkelte handlingers totale omvæltning af handlingsforløbet var meget karakteristisk for Blicher. Personerne i hans historier er styret af erotiske og sociale kræfter, der altså ligger til grund for de afhørende handlinger. For eksempel i Sildig Opvaagnen, hvor præsten (fortælleren) til et maskebal tilfældigvis overværer optrapningen til utroskab i et venskab mellem 3 par. Der skete ikke noget, men denne simple handling bliver afgørende for historiens forløb da det er starten på et langt utroskab der afsløres til sidst og bliver udslagsgivende for historien.
Folk tog afstand til Blicher’s litteratur, fordi de dystre og problematiske fortællinger ikke var acceptable i samtiden – sandheden er dog at folk smug-læste ham. Det bevises gennem det faktum at Sildig Opvaagnen var en af de mest solgte bøger i samtiden.

Den Blicherske novelle
I den Blicherske novelle bliver der sat fokus på menneskers konflikter og den tragiske side af tilværelsen.
De klassiske træk i den blicherske novelle er katastrofens indtræden, én enkelt begivenhed udløser forløbets videre faser. ”Ak hvor forandret!” er ofte motivet i novellerne. Hermed refereres der til den måde at handlingen i Blichers noveller tager en drejning. Den blicherske novelle sætter fokus på drifterne og Blicher var især god til at indfange drifternes fatalitet. Personerne i novellerne er ikke stereotype, men de er underlagt sociale og erotiske kræfter. Et andet grundmotiv i den blicherske novelle er tiden.

Blicher var god til at bruge fortælleren i sine historier. Ved at oversætte engelsk litteratur til dansk, fik han et indblik i litteraturen og blev meget inspireret af engelske måde at skrive på, Blicher lærte på denne måde at hæve den gode historie til det bedre.
Han lader fortælleren være en del af handlingen, fortælleren har derved en interesse i begivenhederne, og en interesse i, at hans fortælling bliver taget for gode varer. Herved opstår der mulighed for flere fortolkningsmuligheder af novellerne. Handlingen er måske en helt anden end hvad vi i starten havde regnet med.

Blichers fortæller er troværdige grundet deres passion for det de fortæller om, men samtidig upålidelige.
Blicher var/er rigtig god til at snyde os på den måde, at han i starten får os til at lægge fokus på noget andet end det, vi i virkeligheden skulle have lagt fokus på.
Brugen af den upålidelige fortæller gør også, at vores fokus ligger som det gør, idet at den upålidelige fortæller giver os et farvet syn på novellens problemstilling og derved tager vores fokus væk fra den egentlige problemstilling.
Steen Steensen Blicher moderniserede sammen med Thomasine Gyllemburg dansk prosa.
Billede: Steen Steensen Blicher (1782-1848)