KID_190x.jpg


John Keats, Percy Shelly og George Byron (trekløveren) repræsenterer den poesi, som kaldes romantismen. De fandt stemningen i romantikken kedelig, og søgte spændingen i spontane og grænseoverskridende oplevelser. De døde unge og populære, og igangsatte dermed strømningen romantisme.
De danske og tyske romantistiske forfattere poetiserer over altings sammenhæng, smerten, randoplevelserne og melankolien. Man søger simpelthen til bunds i det dunkle for at finde en ny skønhed.

Romantismen rummer jeg-digte, fordi jeg‘et netop ikke passer ind i verden. Litteraturen bliver først rigtig interessant når en seriøs problemstilling opstår, samt når der er fare på fædre. I den forbindelse er det interessante utroskab, mens ægteskab er ordinært. Generelt set er det interessante driftslivet og det psykologiske, mens den sociale realitet er kedelig.

Det fundamentale i romantismen er en grundlæggende erkendelse af, at verden er meningsløs. I den forbindelse handler den danske filosof Søren Kierkegaards forfatterskab om at forstå tilværelsens grundkarakter og de vilkår, der gælder i livet. For hvad er der egentlig at leve for? Det er det spørgsmål, som romantismen handler om, og svaret er i de fleste tilfælde den intensitet, fylde og skønhed, man kan få ud af livet.
I romantismen bliver det hæslige omsmeltet til skønhed og sammensvejser modsætningerne uden at ophæve dem. Romantismen er simpelthen skønhedsdyrkende og forfinet i sin smag.

Men hvad er egentlig forskellen på romantik og romantisme? Forskellen er, at man er gået fra det enkle og typiske til det interessante og karakteristiske. Helt konkret set, er forskellen at romantisme er realistisk. Forfattere som både Blicher, Møller, Thomasine Gyllembourg, H.C. Andersen og Emil Aarestrup udtrykker sig realistisk. I romantismens tekster kan det mærkes, at det gælder om liv og død, i den forstand, at romantismen er brandfarlig, men samtidig også fuld af skønhed. Derudover er romantismen provokerende og dæmoniserende, hvor den traditionelle romantik er harmoniserende og renhedsdyrkende.

Udover forskellene for romantik og romantisme, er der også en væsentlig forskel på romantisme og biedermeier, eftersom de er modsætninger til hinanden. Dog har de det til fælles, at deres strømning foregik på samme tid, som var i ca. 1820-1850/70.

I romantikken opstod et nyt tema¸ kaldet dobbeltgængermotivet. Temaet er et romantistik begreb, der var kommet for at blive i romantismen. Et af de mest kendte hovedværker, hvor temaet er i centrum, er Dr. Jekyll and Mr. Hyde. Bogens handling følger lægen og forskeren dr. Henry Jekyll, der opfinder en mikstur, som kan befri ham fra den undertrykte del af hans personlighed, der plager ham på forskellig vis. Da han drikker miksturen, forvandles han i en periode til sin egen modsætning: en frygtelig mand med samvittighedsløs natur og forfærdeligt udseende. I den skikkelse bruger han dæknavnet Mr. Hyde og begår en række ugerninger. Ingen aner, at Dr. Jekyll og Mr. Hyde er den samme, og læseren får det først at vide i allersidste kapitel.




Billede: W. Eckersberg: Kvinde foran et spejl (1837)