Nationmor_danmark.sized.jpgalromantikken var en af de romantiske strømninger i Europa fra ca. 1800 til 1870. Kunstnerne fremhævede naturen, følelser, en universel sammenhæng og en guddommelig kraft i alt. Nationalromantikken i Danmark fremhævede særligt den folkeånd, som blev udtrykt i de gamle nordiske myter og sagn. Dette gav danskere en fælles identitet i en periode med meget uro i forhold til den tyske elite i København og Holsten.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en stor forfatter og teolog i denne tid. Han skrev i 1808, ’Nordens Mytologi eller Udblik over Eddalæren for dannede Mænd, der ei selv ere Mytologerder’. Det varen poetisk inspireret gennemgang af de nordiske myters handling og dybereliggende mening. Den opfordrede til at det danske folk skulle rejse sig samlet efter Danmarks militære og politiske katastrofer og nederlag.
Andre forfattere som fx H.C. Andersens sange, havde nationalromantiske træk, som fx. ’I Danmark er jeg født’:







I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.


Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!

Her er der både eksempler på danskhedsfølelsen og det at kigge tilbage på vikingetidens imponerende gravhøje. Danskhedsfølelsen, eller fædrelandskærlighed, blev udtryk især om det område man var født i, det sted hvor også ens forfædre havde kæmpet for at overleve.
Adam Oehlenschläger (1779-1850), som skrev den danske nationalsang ’Det er et yndigt land’, var en af de største danske forfattere inden for denne periode.

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

nær salten østerstrand

nær salten østerstrand.

Det bugter sig i bakke, dal,

det hedder gamle Danmark,

og det er Frejas sal,

og det er Frejas sal.

I kursiv er der et eksempel på nordisk mytologi i den danske nationalsang. Freja var den nordiske gud for kærlighed, derfor er Danmark kærlighedens sale.
Peter Fabers krigsvise ’Den tapre landsoldat’ blev et symbol på sammenhold mellem det danske folk under Slesvigkrigene. Grundet tabet af meget af det land som havde gjort Danmark til et rige med udenrigspolitisk magt, blev sange som ’Den tapre landsoldat’ og ’Det er et yndigt land’ brugt til at skabeen fællesånd.
Nationalromantikken, følgende Slesvigkrigene, var grundlaget for den første danske grundlov uden blodudgydelser. Mange folk begyndte derfor at opfatte fædrelandskærlighed og folkestyre som et og det samme.



Billede: Moder Danmark af Elisabeth Jerichau Baumann