Sildig Opvaagen af Steen St. Blicher blev skrevet i 1828. I og med at forfatteren fokusere så meget som han gør på menneskets skyggeside, det interessante, de dyriske drifter og splittesen, kan man tydeligt se at den er skrevet i romantismen hvor netop denne skyggeside er i fokus. I romantismen begyndte man at interessere sig for hvad der var bag maleriet, altså det man ikke kan se. I romantismen gøres oprør mod biedermierens idyl og skønhed.
Romantisme <-> biedermeier (hykleri)
Kort resumé af novellen
Novellen handler om ulykkelig kærlighed. Historien fortælles af en præst som fortæller det hele med et tilbage blik på 25 år. Præsten forelsker sig i en smuk kvinde ved Elise til en dans. Præsten finder ud af at hun er hemmeligt forlovet med en af hans venner, doktoren, og dermed blokerer præsten sine følelser for Elise, selvom han egentlig selv er hemmeligt forlovet med Henriette. Doktoren, Elise, Henriette og præsten har det rigtig godt sammen, og senere hen flytter en kaptajn til byen med sin kone. De tre par danner en triangel, og hygger sig med kort spil hvor onsdag aften. En aften ved et maskebal ser præsten tilfældigvis kaptajnen og Elise kysse og indrømme deres kærlighed overfor hinanden. Præsten vælger at ignorere det, selvom hans egen kone Henriette også lægger mærke til det. En dag rejser præsten udenbys, og da han kommer hjem, finder han sin kære ven kaptajnen alvorlig syg. Kaptajnen taler i vildelse om sit og Elises forhold, og afslører deres kærlighedsbreve, hemmelige mødesteder osv. Doktoren er helt ude af den, og bliver så deprimeret, at han bliver hjemme i 8 dage og ikke vil se sine børn. Elise er imellem tiden ude på landet og ved intet om, at hendes affære med kaptajnen nu er afsløret. Præsten forsøger forgæves at trøste doktoren, men da Elise kommer hjem den niende dag, skyder doktoren sig foran Elise. Doktoren vågnede for sent til at indse at Elise var gået bag hans ryg.
Personkarakteristik:
Elise:
Elise er et dragende væsen, som bliver styret af sine lyster. Elise har en stærk karakter og, går sine egne veje. Hun kan lide det hemmelighedsfulde ved et forhold, da det i hendes optik gør det mere spændende og indtagende. Da Elise og præsten træffes for første gang, er hun i virkeligheden hemmeligt forlovet med doktoren. Da de indleder et ægteskab, mister forholdet det hemmelighedsfulde, og Elise søger noget nyt og interessant. Elise finder kaptajnen i sin søgen efter det spændende, og de indleder en heftig og hed affære, der varer hele 20 år.
Elise er helt exceptionel dygtig til at bære en maske. Uskyldig, yndig og bedårende. Præsten ser Elise flere gange som en lemfældig kvinde, men når han bagefter ser hendes ansigtstræk og hendes kropssprog, er det som om han har fejltolket hende.
Elise repræsenterer den oprørske kvinde hos Blicher. Hun gør det oprørte i det skjulte og bryder normerne.
Kærlighed er noget helt specielt for Elise, og er man ikke tro mod sit hjerte, er man Ifølge Elise utro.

Præsten:
Præsten er novellens hovedperson, da det handler om hans forhold til det fortalte.

Hans dobbelthed kommer fx til syne gennem hans beskrivelser af Elise. Først roser han hende ”[…] .. den bedste Danserinde, som tillige ustridigt var den smukkeste” Straks efter gør han det klart, at det er hende danseegenskaber, der gør mest indtryk på ham.

”Jeg kan forsikkre, at hverken mit hjerte eller min sanselighed kom herved i bevægelse[..]” Den måde han hele tiden skal forsikre os og ham selv om, at han ikke er det mindste tiltrukket af Elise, virker mistænksom. Derudover virker det besynderligt, at han kan huske de præcise samtaler han har haft med Elise 30 år efter, at de har fundet sted.

Den måde han fremstiller Elise, tyder på, at han forbinder hende med sine forbudte erotiske drifter. Hun er derved en legemliggørelse af skyggesiderne i ham selv, som han ikke vil kendes ved.

Præsten mener, at han og doktoren er gode venner, men præcis den dag han har mistanke om, at doktoren vil begå selvmord, kommer han til at sove for længe. Under overfladen ligger måske en uudtalt rivalitet, fordi præsten inderst inde selv vil have Elise. Dette kommer til udtryk mellem linjerne og ved små hentydninger, som da han spørger, hvorvidt han har ”[...] raadført sig ej alene med sit Hjerte, men ogsaa med sin Forstand?”
Tema:
Novellens tema kunne være ”drifter mod normer”, altså samfundets normer mod skyggesidens lyster. Et tema kunne også være en skildring af den kritik der var mod kvinder der udlever sine drifter i stedet for at følge samfundets normer. Steen St. Blicher benytter ofte den upålidelige fortæller og denne novelle er ingen undtagelse.

Et andet tema kunne være schein (facade) kontra sein (den måde der leves på). Mennesket i de irrationelle kræfters vold kunne også være et tema, altså at mennesket nu lader skyggesiden komme frem.